Fra slutningen af 1700-tallet er bevaret en del bøger med dansebeskrivelser. Der er mange rækkedanse (Anglaise eller
"Engelskdans"), men også nogle kvadrilledanse, kaldet "Francaise". Opstillingen i Anglaiser er en herrerække og en damereække,
hvor opførende par laver progression, men i Francaiser er man opstillet fire par i en firkant.
(Dobbelt-kvadrille har otte par - to par på hver plads). Nummerering af parrene er: Par 1 med ryggen mod musikken, Par 2 til
højre for par 1, Par 3 overfor par 1 og Par 4 til venstre for par 1. Melodien spilles igennem fire gange og i første
gennemspilning er Par 1 opførende par, i anden gennemspilning er Par 2 opførende par osv.
Der spilles forspil, så danserne kan begynde på rette tidspunkt. I Lars Olsens [a]-suite bruges første reprise som forspil,
og dansen begynder i anden reprise.
Hvor opstillingen senere i århundredet er på to linier, varer en tur ikke længere end godt et minut, og i det tilfælde vælger
jeg et forspil på kun fire takter, bestående af melodiens første to takter samt en improviseret afrunding.
Omkring århundredekiftet blev der i Frankrig sammensat suiter af en håndfuld francaise-danse, og det er det, som blev kaldt
"Françaiser". Henning Urup skriver i bogen "Dans i Danmark" (Museum Tusculanums forlag, København 2007 (side 231)):
"Den engelske dansehistoriker Ph. J. S. Richardson formoder at danseformen er introduceret
i London af Lady Jersey omkring 1815, og at hun på et tidligere tidspunkt har oplevet franske kontradanse i Paris. Dansene
findes beskrevet med samme titler ... i Barclay Duns udgave ... som udkom i Edinburgh i 1818. To danseserier bestående af
danse med tilsvarende titler, men her betegnet "Fransaises" findes i C. D. Mildes samling ... fra København 1828."
I London udgav den respekterede orkesterleder og danse-mester Mr. Paine i 1815 en trykt dansebeskrivelse: "First Set of Quadrilles"
- en suite på seks francaiser (seks "Ture"), og det blev en bestseller (Ellis A. Rogers: "The Quadrille", England 2003).
I Rogers bog findes også grafiske dansebeskrivelser af turene samt noder ("La Poste Quadrille", op.39 af Camille Schubert (1810-1889)).
De seks ture er:
Pantalon,
som udkom i 1786 under titlen ”Chaine anglaise” og blev antagelig danset til en melodi: ”Le Pantalon de Toinon n’a pas de fond …”
(oversat: ”Toinon's bukser har ingen buksebag ...”).
L’Eté
betyder sommeren.
La Poule
betyder hønen og navnet skyldes måske musikkens imitation af hønens kaglen i melodiens tredje reprise.
La Trenis
har navn efter den excentriske danser Trénitz, som har koreograferet dansefiguren, hvor han brillerede ved at danse sin solo med
en dame i hver hånd.
La Pastourelle
kan oversættes som hyrdemusik.
La Finalé -
afslutning
Dansene består af små figurer på fire takter, eksempelvis Halvkæde til modsat plads, Herre og dame rundt med håndfatning,
Et chassé og to balanché, Chassé til højre kryds over og til venstre kryds over, Promenade, Vis-a-vis og Dos-a-dos.
En enkelt af dansene (andenturen "L'Éte") har 3 × 8 takter, men typisk består dansene af 4 × 8 takter (turen med de 3 × 8
takter gentages ofte som en af de sidste danse i suiten, hvor den så nu har 4 × 8 takter idet der for eksempel begyndes med
promenade i de første 8 takter).
Musikken er ofte små poetiske stykker og har tre repriser à 8 takter. Oftest spilles
førstestykket-andetstykket-førstestykket-tredjestykket (hvorefter det hele gentages). I turen med 3 × 8 takter er rækkefølgen
førstestykket-andetstykket-tredjestykket (det hele gentages).
Suiten kan afsluttes med en kredsdans hvor alle par deltager. Her skifter alle én plads i en gennemdansning. Den består typisk
af 2 × 8 takter, som gentages indtil man har været kredsen rundt og slutter ved egen danser.
(I parentes bemærket blev den stadig brugte "Les Lanciers" koreograferet i Irland i 1817. Denne dans kom dog først til i Danmark
i midten af 1800-tallet.)
|