Om tidens store interesse for Françaiserne kan ses af den avis-fejde, der var i det nordlige Jylland omkring
1830.
Lad mig begynde med at præsentere nogle danselærere som på det tidspunkt averterede i Aalborg Stiftstidende
og Adresse Avis:
Carl Ferdinand Behrend, eller Behrends, som han nogle gange skriver, var organist i Frue Kirke og Aalborgs
Stadsmusikant og havde som sådan eneretten på offentlig musik i byen. I 1827 var han den eneste, der
annoncerede med danseundervisning. I foråret 1830 flyttede han fra sin lejlighed på Østeraae hos
J. C. Jørgensen til Hr Muurmester Wangs Gaard, som Klubben Harmonien (som arrangerede baller i vintermånederne)
tidligere brugte.
Aalborg Stiftstidende og Adresse Avis den 31/10-1829.
Fr. Zangenberg boede i Thisted, hvor han sidst i 1829 blev Stadsmusikant. Han blev af flere opfordret til at
komme til Aalborg og give undervisning i dans, hvilket han prøvede. Vi kan læse, at København ikke var det
eneste kulturcentrum, idet Zangenberg var taget til Hamborg, som jo var dansk indtil 1864.
Aalborg Stiftstidende og Adresse Avis den
21/9-1829.
Jørgen Gad Lund havde i 9 år været balletdanser på Det kongelige Teater, men 23 år gammel, i 1820, kom han ud
for en ulykke, så han måtte stoppe på teateret. Han begyndte nu at rejse til mange forskellige byer og tilbyde
"Dandse=Information".
Aalborg Stiftstidende og Adresse Avis den 31/10-1829.
I 1823, 1827 og 1833 udgav han bøger med dansebeskrivelser, hvor Françaisen for første gang beskrives
herhjemme i 1833.
En fjerde danselærer, som også var kendt i Aalborg, var O. G. F. Bagge.
Foruden at undervise i dans - hvortil han havde en markant holdning - optrådte han, skrev digte og havde
flere diskussions-indlæg i aviserne, for eksempel med Dandselærer A. Scavenius i Aarhuus Stiftstidende i
efteråret 1828. Mange i samtiden opfattede vist Bagge som en latterlig original.
Randers Amtsavis og Avertissements=Tidende 20/8-1829
Omkring 1830 udkom i Aalborg nogle år hver lørdag et "Underholdnings og Politiblad" som hed "Den Cimbriske
Iagttager". Løverdagen den 28/11-1829 blev bragt en atikel med overskriften:
"Francaisefeberen". Forfatteren er ikke oplyst.
I artiklen kalder han Francaisefeberen en "Smitsot", der først angreb børn, dernæst voksne og derpå gamle
folk der gik til bal. Smitten kommer ikke igennem luften, men "at Sygdommen først ret har udbredt sig
efterat de 3 Dansemestere ere komne til Byen" og er begyndt at holde forelæsninger.
Ingen er endnu døde af sygdommen, men den angriber ældre mennesker som får rystelser i deres elles stive
kroppe og "Arme og Been blive ligesaa bevægelige, som Frøernes". Ikke sjældent slår fødderne "10 Smæk i
en Takt, ja nogle skal til trods for Fiolen bringe det til 15" og "gjøre de kortvilligste Spring".
Så nævnes en række andre eksempler på francaisefeberens virkninger. "Nogle antage denne Feber som et Varsel
for stræng Vinter" og at man sparer penge på brændsel når man danser sig til varmen. Andre tror at
rystelserne fra husene vil jage sildene fra fjorden, hvilket vil berøre "Sildemadammerne".
Francaisefeberen er farligere end Comediefeberen idet køkkenpigerne nu vil "lave Ragout efter en trykt
Dansebog." Han nævner, at træsko er den bedste fodbeklædning mod francaisefeberen.
Endelig har han en bekymring for, at grundet Francaisen har folk ikke overskud til at gå til
velgørenhedsforestillinger.
Allerede lørdagen efter kom der en reaktion fra P. D. Faber. Han var tidligere præst, men var skiftet til
landøkonom. Han havde på et tidspunkt været instruktør ved Kammerherre Wedels Theater i Næstved og blandt
andet skrevet balviser med Omkvæd «O Dans, du gjør Hjærtet saa let og tilfreds». I 1827 udgav han i Viborg
et "Fattigmands Syngestykke", som hed "Jubelhøitiden" eller "Fikst du Pæren Zacharias". Det blev opført på
Teateret i Aalborg den 23/3-1827, hvor der danses Française til slut. I skuespillets sidste replikker
og regie-bemærkninger nævnes imidlertid ikke Française.
(Se her.)
Nu skrev han i "Den cimbriske Iagttager" et svar med titlen
"Til Françaisedoctoren". Han spørger blandt andet
om "M.H." selv har oplevet nogle af de skrækscenarier, som han beskriver i sit indlæg. Man kan på indholdet
forstå, at de to kendte hinanden.
Den 10-12-1829 havde Danselærer O. G. F. Bagge et digt "
Dandselærdom" i Aarhuus Stiftstidende. Her kommenterer han
polemikken i Aalborg og roser françaisen.
Men tilbage til Den cimbriske Iagttager. Den 16. januar, 1830 blev der bragt et
indlæg fra en Mikkel Smisk, som kritiseser
brugen af françaiserne og hvori der blandet andet står: "Hvad undrer da, at françaiser skal indføres ved
alle baller, hvor der er 50 par, der ikke kunne danse dem og otte par, som ville danse? De otte par skulle
lade sig se, more sig, imponere, fortrylle, de 50 par kede sig, gabe, fryse, ærgre sig og køre hjem"
Alt dette fik O. G. F. Bagge til den 6/2-1830 at udgive en bog "
Om Françaiser" på 14 sider. Der blev blandt andet
annoceret for den i Randers Amtsavis og
Avertissements=Tidende den 4. marts 1830. På side 12 kan man blandt andet læse: "en Francaise, som
varer ej mere end lidt over 15 Minutter."
|