Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup

Sangen kendes tilbage til 1950-erne (Første Anders And blad udkom herhjemme i marts 1949)

Melodien:

Melodien består af 2 × 4 takter, hvor første linje er som "Jerns Hansen havde en bondegård" ("Old McDonald had a Farm"). Melodiens sidste 2 takter var i begyndelsen | g g | g - |, men har senere ændret sig til | g a | h - |.

Link til lydfil: https://music.youtube.com/watch?v=qEeFNJ6EZBw&list=RDAMVMqEeFNJ6EZBw

Tekster:

"Køre"-versionerne:

Andersine, Anders And (og) Rip, Rap,Rup
de skulle ud og køre
1) 1978
Anders And sa' nej og la'e sig ned
i skyggen af en mur.
2)
Anders And blev træt og lagde sig ned
i skyggen af et palmetræ.
3)
Anders And blev sur og tog sig en lur,
i skyggen af et palmetræ.

1978-versionen fortsætter således:
Anders And blev vred og skældte ud
for de sk'u ud at køre.
Anders And sa' nej og la'e sig ned
i skyggen af en mur.

De senere versioner fortsætter:
1) På/Klokken/Komma nul komma fem skulle de skynde sig hjem
2) Komma 1, komma 5, sku' de skynde sig hjem
3) Drej 0-0-0 og skynd dig lidt,
4) 90 01 de må skynde dem lidt
for mor sku’/skal have en baby
men da jordemorden kom var maven tom,
1) og den lille og den store*) spilled' badminton!
2) og den store og den lille spilled' badmin-badmin-badminton.
   ( Hvortil man gør bevægelser som svingede man en ketcher)
3) og den lille rendte rundt og spilled' badminton.

   *) Kan det tækes, at har heddet:
      "og den lille og dens Mor spilled' badminton"?

Nogle har en fortsættelse:
Kan du gætte hvem der vandt det var Anders And
for han havde den største rokketand/dillermand.

En anden fortsættelse lyder:
Og da jordemoren gik var maven tyk,
og den lille og den store spilled’ rockmusik .

"Sejle"-versionerne:

Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup
De skulle ud og sejle.
Anders And blev bleg og så en haj
Andersine, Anders And blev til andesteg

Andersine, Anders And, Rip, Rap, Rup
de skulle ud og sej-le.
Da moren fik en baby så skreg de allesammen
fordi det var en lille dreng.
Kan I gætte hvem der vandt, det var Andersine
fordi hun var den smukkeste.

"Flyve"-versionerne:

Andersine, Anders And og Rip, Rap, Rup,
de skulle ud at fly-y-ve,
Anders And faldt ned og kn*pped’ med en ged,
og de blev bare ved og ved.



Klappemønster:

Sangen har først i 1970-erne fået tilføjet klappemønster.









Kilder:

Diskussion i FaceBook-gruppen "Dansk Folkemusik" (marts 2022).
Svend Nielsen: "Danske sanglege" og "Flyv lill påfugl" (1981).
Egen indsamling 2022.