Stentrykte noder. Programmet er udarbejdet af Tage, juli 2020
Fra sidste halvdel af 1800-tallet udgav flere "Musikdirektører" stentrykte nodehæfter. Hæfterne var på 8-12 sider med tidens nye melodier suppleret med hæfter skrevet ud for mange stemmer. Man kunne abonnere på dem, og det har mange musikere gjort. Udgivelserne har haft stor betydninge for repertoiret af dansemusikken. Carl Nielsen skriver i "Min fynske Barndom":

»Far fortalte, at han [Jørgen Fællig] kunde nedskrive Melodier, han ikke forud havde hørt, efter en eneste Overhøring; og da det i hans Tid var vanskeligt at få fat i ny Dansemusik, gjorde Jørgen Fællig en Ting, der vakte megen Opsigt og paa en Maade ogsaa Beundring blandt de fynske Landsbymusikanter. Naar hans Konkurrenter havde anskaffet sig nye Dansenoder fra Kjøbenhavn eller Tyskland og spillede dem for første Gang ved Gilderne, lagde han sig udenfor Gaarden i Vejgrøften med et Stykke Nodepapir og skrev dem ned; nogle Dage efter kunde man saa høre dem spillet af ham og hans Trup - og paa en meget livfuldere Maade - til stor Ærgrelse for de andre."

I mange af tidens håndskrevne nodebøger er der afskrifter af de udgivne melodier. I dette program kan du søge på melodititler og på incipitkoder i de hæfter, som jeg indtil videre har haft mulighed for at lægge i min database. Det er kun melodistemmerne, som jeg har gjort tilgængelige her.

Søg på

Søg på

Du kan i øjeblikket finde noder fra følgende udgivere:
Hvis du vil se nærmere på en udgiver, så markér og tryk

En del melodier i de håndskrevne nodebøger er komponeret af H. C. Lumbye (1810-1874), som var utrolig populær med sin musik i Tivoli. Se en liste over hans melodier her.

Om stentryk.

Stentryk kaldes også Litografi (efter græsk λίθος 'sten'). Teknikken blev opfundet lige før år 1800 af Aloys Senefelder (født 6. november 1771 i Prag, død 26. februar 1834 i München). Senefelder var i nogle år medlem af omrejsende skuespillerselskaber og skrev samtidig dramatiske arbejder, der vandt bifald. Da det imidlertid faldt ham vanskeligt at få sine dramatiske sager udgivne, fik han den tanke selv at ville være udgiver og trykker Men han manglede midler til at få et bogtrykkeri indrettet, og forsøgte derfor på forskellige måde at danne trykplader. Engang, da han ikke havde papir ved hånden, nedskrev han en notits med en slags fed farve på en kalksten, som lå ved siden af ham, og inden han slettede notitsen ud, hældte han noget væske på stenen og han opnåede nogenlunde tydelige aftryk på papir.

Til stentryk bruges en speciel sten, Solnhofen-kalksten, som findes cirka 100 km nord for München. Stenen har nogle små porer, som vi kan sammenligne med pixels i et digitalt billede. Først slibes stenen glat. Hvor trykket skal være skrives med fed farve på stenen, så porerne de steder bliver fyldt med fedtstof og dermed bliver vandskyende. Stenen renses så de andre porer bliver modtagelige for vand. Når man smører tryksværte på stenen, lægger den sig kun hvor porerne er fyldt med fedtstof. Efter trykket kan stenen renses og bruges igen. Metoden kaldes plantryk i modsætning til det tidligere brugte højtryk og dybtryk, hvor der er en højdeforskel på trykpladen.

Det lykkedes nu Senefelder på denne måde (1796) at få trykt et hæfte noder, som bragte ham en lille fortjeneste. Den bayerske kurfyrste skænkede Senefelder 100 Gylden til videre forsøg, og videnskabernes selskab i München vurderede opfindelsen til en belønning på 12 Gylden. I 1798 opnåede Senefelder tilfredsstillende resultater, og dette år betragtes derfor som året for litografiens opfindelse.

Også den mulighed at overføre en tegning fra et stykke papir til den litografiske plade blev introduceret allerede af Senefelder. Denne mulighed rummer den fordel, at kunstnerens tegning bliver vendt to gange under processen – først under overføringen til den litografiske plade, dernæst under trykningen. Således kommer det trykte billede til at stå retvendt i stedet for som normalt spejlvendt i forhold til det, kunstneren har tegnet, ridset eller skåret.

Opfindelsen nåede allerede i Senefelders levetid en vis fuldkommenhed, og 1818 udgav han en for sin tid god velledning for litografer. Den ny grafiske teknik udbredte sig ret hurtigt, men som mange andre opfindere forstod Senefelder ikke at drage [økonomisk] fordel af den.


Kilder:
Wikipedia og
www.visible.dk/videnom/Litografi.php