Melodier:
Hamborger efter Aage Hansen
Laurits' Hamburger
Hoffmanns Hamborger
Hamborger
Før polkaen blev kendt i Danmark, var der flere runddanse i 2/4 takt, såsom skotsk-vals,
hamburger-skotsk-vals og hamburger. Hamburgeren eller hamborgeren blev danset langsommere og med korte hoppende trin.
Melodierne var underdelte, således at man i den 2/4 takt tydeligt fornemmede fire ottendedele. I en periode
mellem 1840 og 1870 var hamburgeren den næsthyppigste melodiform i danske spillemandsbøger. I anden halvdel
af 1800tallet fortrængtes benævnelsen, og mange hamborgermelodier blev senere kaldt polka.
Fra artiklen:
Polka, hamborger og rheinlænderpolka
Bidrag til polkaens historie
af
Anders Chr. N. Christensen
I midten af 1830erne kom der en dans til Danmark, der blev kaldt hamburger skotsk vals, hamburger vals og senere bare hamburger
eller endnu mere fordansket hamborger. I Aarhus Stiftstidende 1835 tilbød danse informator Jørgen Gad Lund undervisning i
"den endnu i Danmark kun lidet kjendte "Hamburgervalz". Dansen må være temmelig ny, for da Jørgen Gad Lund to år tidligere udgav
tredieudgaven af sin dansebeskrivelser Terpsichore, var hverken skotsk-vals eller hamburger-vals med. I udgaven fra 1833 var der
beskrivelser af "Holstensk-Vals" og "Galopade-Vals".
Hvor meget forskel, der har været på skotsk-vals, hamburger-skotsk- vals eller hamburger-vals, er svært at sige i dag. Der er
flere ting, der tyder på, at hamburger-vals blev danset langsommere end skotsk-vals. Skotsk-vals har været danset lidt langsommere
end galoppen eller den holstenske vals, men meget tyder på, at galopade, galop, skotsk-vals og holstensk-vals har været næsten
identiske. Skolebestyrer Mortensen i Svendborg skrev i sine erindringer om dansen på Tåsinge i 1840erne, at "Skotskvals blev
danset i lige Takt og senere kaldtes Holstensvals og Galopade, men dansedes da med større Hurtighed" I et jubilæumsskrift for
foreningen "Fruens Bøge" opremses de kendte tur- og runddanse, bl.a. "Holstensvals (nu Kaldt Galop)". Kantor Johansen fra Bornholm
siger også, at "Skotsk danses som Galop". Videre fortæller Johansen: "Polka Navnet benyttedes ikke her på Øen i den første Tid.
Den Dans kaldtes i Førstningen Hamborger og senere Polka". J. Olsen, Maribo, skriver om dansen på Sydsjælland i slut- ningen af
1850erne: "Hambor den blev danset med korte hoppende Trin". "Dansen blev i de Tider udført meget langsomt og var ikke saa skadelig
for Sundheden som Dans i Nutiden er". Endvidere fortæller han:" De dansende lagde i almindelighed Trøjen og dansede i bare Skjorteærmer
eller Nattrøje, med Pibe i Munden. Trampede meget i Gulvet især i Turdansene. Herrerne holdt sin Dame enten om Livet eller om Skuldre
eller Hals, i Runddansen".
Vor kendte dansekomponist H.C. Lumbye komponerede imellem 1839 og 1842 en del skotsk-valse og hamborger-valse, men efter 1842 var
hans kompositioner udelukkende polkaer og skotsk-vals og hamborger-vals forsvandt helt.
Næst efter valsen var hamborgeren i en periode fra ca. 1840 til 1870 den næsthyppigste danseform i de danske spillemandsbøger.
Polkaerne optræder så småt i 1840erne, men først hen i sidste halvdel af 1800tallet fortrængte polkaerne hamborgerne. Mange
hamborgermelodier blev i sidste halvdel af 1800tallet kaldt polkaer. Da spillemanden Hans Pedersen Adrian nedskrev familiens
repertoire i 1915, bemærkede han ved nr. 35 : "Polka blev fra først af kaldt Hamburg". I Nordvestjylland kunne ældre, der var
født i 1890eme, huske, at en polka blev kaldt en "Hamborger" . På Læsø og i Sydthy har meddelere i 1980eme kaldt en polka for
en hamborger, og endnu bliver en polka i Nordthy og i Han-Herred kaldt en hamborger.